Fjern de yderste dækblade fra hvidkålshovedet og smid dem væk.
Resten af hvidkålshovedet lægges i en stor gryde og der hældes vand ved, så det står omtrent halvt op omkring hvidkålshovedet.
Tilsæt salt og bring gryden i kog under låg. Lad hvidkålshovedet koge under låg i ca 15 minutter.
Kødet røres sammen med finthakkede løg, hvidløg, æg, fløde, chili, salt og peber. Stil det gerne overdækket i køleskabet lidt, så det kan trække smag. Fisk hvidkålshovedet op af gryden og lad det afkøle let. Gryden med kogevandet gemmes til senere.
Lirk forsigtigt 8-10 blade af hvidkålshovedet.
Fordel en skefuld fars på midten af hvert hvidkålsblad og pak kålbladet rundt om farsen til en lille pakke. Bind pakkerne til med kødsnor.
Er kålbladene ikke bøjelige nok til at kunne pakkes rundt om farsen, så læg dem tilbage i gryden og kog dem i yderligere 3-5 minutter.
Bring gryden med kogevandet i kog og læg forsigtigt hvidkålspakkerne ned i kogevandet. Lad dem simre under låg i ca. 30 minutter, indtil de er gennemtilberedte.
Tag kåldolmerne op af kogevandet og lad dem dampe sig tørre på en tallerken.
Varm lidt smør op på en stegepande og steg kåldolmerne på begge sider, til de bliver gyldentbrune og lækre.
Velbekomme