Denne græske spise er god til både de tungere kødretter om vinteren, men også lækker ved siden af grillmaden om sommeren. Jeg elsker tzatziki og er taknemmelig for at det kan spises på keto.
Hos os fungerer det både som en slags sovs eller som dressing.

Tzatziki
Ingredienser
- 5 dl. græsk yoghurt 10 %
- 2 agurker
- 3 fed hvidløg
- salt og peber
Sådan gør du
- Halver agurkerne på langs, og skrab kernerne ud med en ske.
- Riv agurkerne groft, rør lidt salt i dem og lad dem stå og dryppe væske fra i en si.
- Sørg for at trykke agurken godt, så al væde trykkes og vrides godt fra.
- Rør agurken ud i yoghurt og smag til med hvidløg, salt og peber.
- Sæt din tzatziki i køleskabet med folie over og lad den trække indtil I skal spise. Den kan med fordel laves flere timer i forvejen, så hvidløget får lov at trække godt ud.
[…] Selvom vi har valgt at pakke rouletterne ind i hvidkål, har vi valgt at gøre indholdet græsk inspireret ved at tilsætte hvidløg, chili og feta. Kålrouletterne kan også sagtens laves med hakket kalv/flæsk eller lammekød.Passer godt sammen med tzatziki […]