Når jeg laver pizza, laver jeg altid hvidløgsolie til at hælde over. Hvidløg presses og får lov at stå og afgive smag i olivenolien i flere timer. Da jeg ville lave et madbrød, havde jeg en rest af denne olivenolie med hvidløg til at stå i køleskabet, så tænke det da skulle prøves. Rosmarin blev lagt i blød i olien. Jeg synes faktisk selv at resultatet blev rigtig godt.
Brødet er godt som tilbehør til en hvilken som helst aftensmad, men bestemt også god som bund i bruschetta.

Madbrød med hvidløg og rosmarin
Ingredienser
Olien
- 0,5 dl. olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. frisk rosmarin
Brødet
- 2 dl. mandelmel
- 1 dl. chiafrø
- 140 gram revet rød cheddar 34%. Andet revet ost er også fint
- 3 æg
- 60 gram smeltet smør
- 1 spsk. hakket, frisk rosmarin
- ½ tsk. salt
- 1 tsk. havsalt eller andet lækkert salt til ydersiden
Sådan gør du
- Pres dine hvidløg ned i en lille skål med olie og rosmarin. Lad det trække så længe, som muligt. Min stod et par dage, men en halv time er også fin.
- Tænd din ovn på 180 grader varmluft.
- Smelt smør i en kasserolle
- Rør mandelmel, chiafrø, æg, ost, smeltet smør, ½ tsk. salt og hakket rosmarin godt sammen
- Find en lille rugbrødsform og smør den med din hvidløgs/rosmarin olie. Både hvidløg og rosmarin skal klistre fast på siderne. Gem lidt til toppen af brødet.
- Hæld det grove salt på olien, så det også vil sidde på siden og bunden af brødet. -Gem lidt til toppen.
- Fordel dejen i formen
- Pensel toppen af brødet med det sidste olie og salt.
- Sæt dit madbrød i ovnen i ca.30 min. Det vil se sjovt ud under bagningen, men efter at have trukket lidt bagefter, er det perfekt.
[…] med mit lækre madbrød med hvidløg og rosmarin, er det så nemt og smager helt fantastisk. Brødets kraftige smag er den perfekte bund, uanset […]