Hvis du, ligesom jeg, synes det er lidt sjovt at kunne tracke din krops reaktion på keto, så er dette måske noget for dig.
Det er nemlig muligt at måle om din krop er kommet i ketose.
Dette kan måles på 3 forskellige måder.
- I starten producerer du en hel del af ketonstoffet, acetone. Dette kan du smage, det smager metallisk og giver en grim ånde. Men denne ånde kan måles og derudfra kan du finde ud af om du er i ketose.
- Ketosen kan også måles i din urin. Dette tal er dog højest i starten, inden din krop lærer at bruge ketonerne til energi. I starten bliver de i stedet udskilt i din urin og kan derfor måles på urinsticks. Hvis du vælger denne metode, kan du aflæse resultatet på selve glasset, se billede.
- Derudover kan ketonerne måles i dit blod. Dette mener jeg er den mest effektive måde at måle ketonerne på. Når ketonniveauet måles i dit blod, ved du at de når ud til alle kroppens celler, som kan bruge disse til energi. Det kan for nogle være grænseoverskridende at stikke sig selv i fingeren, men det er kun første gang. Nålen er meget lille og tynd og den kan knaps mærkes. Når man køber måleapparatet, følger der nye nåle med. Du skal dog købe de sticks der skal blod på, og disse er lidt dyre. Selve maskinen koster ca.135 kr., men test-sticks koster ca.129kr for 10 stk. Begge dele kan købes hos Med24 på disse 2 reklamelinks:
Hvordan gør vi så?
Du sætter en stick i bunden af maskinen, som på billedet. Nu vil maskinen starte op og indikere at der skal blod på. Du stikker hul i en finger med den medfølgende “prikker”, og påfører en dråbe blod på din stick. Herefter tæller maskinen ned fra 10 inden den viser dig resultatet, som på billedet herover.
Du kan se det hele på min video i bunden af denne side.
Hvad betyder de enkelte tal?
Dette er et område, som der stadig forskes rigtig meget i. Faktisk er der i øjeblikket mange der mener, at det er nok bare at kunne påvise ketoner i blodet, for at din krop har gavn af ketonerne og deres fantastiske energi.
- Andre påstår, at du ikke er i ketose før tallet er over 0,5 mmol/L.
- Ligger tallet derimod imellem 0,5-1,5 mmol/L er du i begyndende ketose.
- Alt over 1,5mmol/L regnes for optimal ketose.
For mig er det sjovt at prøve mig frem. Jeg måler ofte, når jeg har fastet i en længere periode, men også når jeg lige har spist et keto måltid og f.eks. efter en kop kaffe med MCT olie på en ellers tom mave.
Jeg synes det er meget sjovt at prøve mig frem og på den måde finde ud af hvad der får min krop ud af ketosen. Vi har alle forskellige grænser, så prøv dig frem. Dette er endnu en sjov metode, til at hacke sin krop til den optimale energikilde.
Jeg vil dog anbefale at du også mærker efter. Lær din krop at kende og mærk hvornår du kører på ketoner og hvornår du kører på glukose. Der er tydelig forskel. For mig er det især, at jeg på glukose ofte får lyst til en lille powernap, en “morfar” omkring middagstid eller hen på eftermiddagen. Den trang har jeg aldrig på keton energi.
Her i videoen kan du se hvordan du bruger FreeStyle måleren til at måle dit ketonniveau i blodet.
[…] af disse to faktorer, gør at det er nemt at springe måltider over. Et typisk tegn på at du er i optimal ketose, vil ofte være at du ikke er sulten og ikke har særligt lyst til eller behov for mad. Din krop […]