Du kender helt sikkert den danske, traditionelle “kold kartoffelsalat”. Den er genial til grillmad og meget andet. Men da kartofler ikke er så god i kombination med keto, skal vi jo finde noget der er lige så godt.
Denne blokålssalat er lige så cremet og lækker. Den går til hvad som helst du lægger på grillen en skøn sommeraften.

Blomkålssalat
Ingredienser
- 1 blomkål
- 2 dl. creme fraiche 38%
- 1 dl. mayonnaise
- 1 spsk. æble cider eddike
- 15-20 grønne asparges
- 1 håndfuld persille
- 1 håndfuld purløg
- 1 håndfuld dild
- Salt og peber
Sådan gør du
- Blomkålen skæres i små buketter og koges mør i letsaltet vandherefter hældes vandet fra og blomkålen skal afkøle
- Vask krydderurterne og tør dem godt
- Bland creme fraiche, mayonnaise, æble cider eddike, salt og peber.
- Krydderurterne hakkes i små stykker og tilsættes
- Når blomkålen er kølet af, tilsættes denne. Der røres godt og herefter sættes retten på køl indtil servering.